VKST’s bestyrelse har konstitueret sig
1. april 2022I denne uge mødtes den nye bestyrelse for VKST for første gang og konstituerede sig. Du kan se bestyrelsen og finde kontaktoplysninger på det enkelte bestyrelsesmedlem her.
Som en del af fusionen præsenterede VKST’s en ny organisering af den politiske interessevaretagelse, der betyder, at medlemmer fremover vil blive inddrage endnu mere i interessevaretagelsen. De såkaldte områderepræsentanter er medlemmer, der har en særlig lokal viden eller interesse, og som derfor udpeges til at repræsentere foreningen fx i Grønne Råd, Vandråd, Grundvandsråd og lignende.
Områderepræsentanterne får faglig og politisk sparring af den erhvervspolitiske afdeling i VKST, de deltager i teammøder, hvor de bliver klædt på til lige netop den opgave, de varetager, og to gange om året mødes alle områderepræsentanter og bestyrelsen til politisk drøftelse og for at udveksle erfaringer.
Udpegningen af områderepræsentanter er endnu ikke fastlagt, men sker i løbet af de kommende uger.