Høst af hestebønner – hvornår og hvordan
21. august 2025Af juniorkonsulent Ane Halvorsen og Maia Vial
Hvis du ikke allerede har høstet eller planlagt høst af dine hestebønner, går du måske og overvejer, hvornår de skal høstes, og om skårlægning er nødvendigt. I sidste uge besøgte vi seks hestebønnemarker i forbindelse med projektet ”På forkant med fremtidens skadedyr”. Vi fik et godt indblik i, hvordan det ser ud derude, hvor mange marker står klar til høst, mens andre marker skal vente lidt endnu. Læs med her om hvordan og hvornår, du skal høste dine hestebønner.
Hestebønner er modne fra midt august til midt september. I år er hestebønnerne blevet sået tidligt, og de fleste steder er bønnerne allerede modne og klar til høst som ved to af de marker, vi besøgte i sidste uge (billede 1 og 2).
Billede 1 og 2: Høstklare hestebønnemarker allerede d. 12/8 og 13/8. Både stængler og bælge var brune og bønnerne faste. Billeder: Maia Vial
Du skal høste, når 90 % af bælgene er modne
Hestebønner er klar til høst, når 90 % af bælgene er sorte, og bønnerne brune og hårde (billede 3). Stænglen skal være tør ved høst, da grønne stængler giver høstbesvær. Du kan godt høste, selvom vandprocenten i frøene er høj, så længe selve planten er tør. Der står ofte enkelte grønne planter i marken. Dem skal du ikke vente på, da det ingen betydning har for høsten.
Billede 3: Sort bælg med brune, hårde bønner. Når 90 % af bælgene ser således ud, er marken klar til høst. Billede: Ninna Boesen
Høstes bønnerne til konsum, skal du ikke vente for længe, da det giver mere hestebønnebladplet, som giver pletter på frøene.
Fra midten af september falder vandprocenten ikke yderligere. Har du endnu ikke høstet på dette tidspunkt, skal du derfor høste, så snart chancen byder sig.
Ved hestebønner til fremavl kan spireevnen skades ved for hård behandling. Tærskning skal derfor ske forsigtigt. Du skal tærske med lav cylinderhastighed og stor broafstand.
Skårlægning af hestebønne ved problemer med ukrudt
Hestebønner skal som udgangspunkt høstes direkte. Skårlægning anbefales dog ved store problemer med ukrudt, som tidsler, kvik, kamille og bynke, der vil give høstbesvær og en øget vandprocent. Derudover kan man vælge at skårlægge, hvis stænglen er grøn og saftspændt, og bønnerne ellers er høstklar med sorte bælge. Når målet er at få en renere vare og mindre saftspændte planter ved mejetærskning, skal afgrøden kun ligge på skår i 2-3 dage for at opnå en effekt.
Inden skårlægning skal du overveje, om der er øget risiko for spild, og om der er nok stub til at bære skåret. Skårlægningsbredden fastsættes efter plantemassen, der skal kunne tørre uden vending.
Hestebønner skal først skårlægges, når de er modnet af, dvs. bælgene er sorte, og frøene er blevet hårde og har fået en brun farve. Derudover skal der være udsigt til en periode på min. 5 dage med stabilt vejr. I år ser det ud til, at der er fin højde fra jordoverfladen til nederste bælg, og med vejrprognosen i øjeblikket er det bestemt en mulighed at skårlægge.
Skårlægningen forøger desuden høstkapaciteten på mejetærskeren, hvis denne er monteret med et pickupskærebord. Der er flere, som skårlægger fra en kant for at øge kapaciteten. Det kræver, at du har det rigtige udstyr.
En skårlagt afgrøde som høstes med alm. skærebord, øger ikke kapaciteten som pickup gør. Men med meget ukrudt giver det en nemmere tærskning, da ukrudtet nemmere ryger lige igennem mejetærskeren uden at blive høstet.
Hestebønnebillen – På forkant med fremtidens skadedyr
Innovationscenteret for Økologisk Landbrug har igangsat et nyt projekt, der undersøger mulighederne for at reducere skader fra skadedyr som bygfluen og hestebønnebillen i økologiske marker. Disse skadedyr forventes at udgøre en stigende trussel som følge af klimaforandringer.
I projektet ”På forkant med fremtidens skadedyr” er målet at undersøge forekomsten af hestebønnebillen ved forskellige lokationer. Derudover undersøges det, hvordan billerne bevæger sig i marken med henblik på at finde frem til tiltag, der kan mindske skadedyrstrykket. Det har vi bl.a. kigget på ved at sætte fælder op 5 og 25 meter inde i marken samt midt i marken, som nogle af jer også hørte om til vores årlige plantedag i juni. Ved disse fælder har vi foretaget en høstkontrol, hvor bønnerne høstes og tælles, og skaden fra hestebønnebillen bliver opgjort (billede 4 og 5). Resultaterne fra projektet bliver opgjort i den kommende tid, og vi ser frem til at få mere viden om hestebønnebillens forekomst i økologiske marker.
Billede 4: Indgangshullet fra hestebønnebillens larve kan ses på nogle af bønnerne som et lille rundt ar. Når hestebønnerne lagres, vil den voksne hestebønnebille gnave sig ud og efterlade et større rundt udgangshul. Billede: Maia Vial
Billede 5: Der var stor forskel på, hvor angrebne bønnerne var. Ovenfor ses nogle meget fine og høstklar hestebønner med få angreb. Billede: Maia Vial
