Vinterraps: Skal du vælge en linje- eller hybridsort?

6. august 2024

Af økologikonsulent: Ninna Boesen og Per Jensen

I år er der økologisk såsæd tilgængeligt for to hybridsorter: Hostine og Pirol. Læs her; sortsanbefalinger samt prisforskellen med linje- og hybridudsæd.

Bane af hybridsorten Hostine sået i en mark med linjesort i sæsonen 2022/23. Hybridsorten til venstre er tydeligt kraftigere end linjesorten til højre. Billede: Carsten Hvelplund.

Linjesorterne er ikke meget billigere end hybridsorterne

Nedenfor, ser du priser for udsæd af hhv. linje- og hybridsort beregnet med udgangspunkt i de anbefalede udsædsmængder. Listepriserne for hhv. linje- og hybridsorter er 2.800 og 3.100 kr./unit.

Selvom prisen på vinterraps er lav lige nu, så er det ikke prisforskellen i udsæd, som skal afgøre om du vælger hybrid- eller linjeraps. De 200-300 kr./ha henter du hurtigt ind i merudbytte ved valg af en hybridsort.

RækkeafstandLiniesortHybridsort
12,5 cm (bredsået)812 – 924 kr./ha837 – 1240 kr./ha
50 cm (Radrensning)532 – 672 kr./ha620 – 837 kr./ha

Anbefalinger til udsædsmængde i vinterraps

Anbefalet plantetal/m2 (linjesort) og unit/ha (hybridraps) i vinterraps ved forskellige rækkeafstand.

RækkeafstandLinjesort (2.1 mio frø/unit)Hybridsort (1.5 mio frø/unit)
 Planter/m2Unit/haPlanter/m2Unit/ha
12,5 cm (bredsået)60-700,29-0,3340-600,27-0,4
50 cm (radrensning)40-500,19-0,2430-400,2-0,27

Du beregner udsædsmængden via følgende formler:

  • Linjesorter

𝑼𝒅𝒔æ𝒅𝒔𝒎æ𝒏𝒈𝒅𝒆 𝒌𝒈/𝒉𝒂 = (𝑻𝑲𝑽 𝒙 𝒑𝒍𝒂𝒏𝒕𝒆𝒕𝒂𝒍/𝒎2) / 𝑴𝒂𝒓𝒌𝒔𝒑𝒊𝒓𝒆𝒑𝒓𝒐𝒄𝒆𝒏𝒕

  • Hybridsorter

𝑼𝒅𝒔æ𝒅𝒔𝒎æ𝒏𝒈𝒅𝒆 𝒌𝒈/𝒉𝒂 = 𝒌𝒈/𝒖𝒏𝒊𝒕 𝒙 𝒖𝒏𝒊𝒕/𝒉𝒂

Anbefalingerne svarer typisk til 2-4 kg/ha, MEN husk at korrigere efter tusindkornsvægt (linjesort) eller kg pr. unit (hybrid).

En unit for hybridraps svarer til 1.5 mio. spiredygtige frø/ha, og en unit for linjesorter er 2.1 mio. spiredygtige frø/ha.

En sæk med vinterraps vejer mellem 5 – 8 kg, så husk at se på sækken så du får den korrekte udsædsmængde.

Skal du vælge en linje- eller hybridsort?

Generelt anbefaler vi at vælge en hybridsort. Vores erfaringer viser, at den vigtigste forudsætning for et højt udbytte i økologisk vinterraps er kraftige planter i efteråret. Både Hostine og Pirol er umiddelbart fine kraftige sorter. Vi har dog ingen erfaringer med Pirol i Danmark.

Nogle få har oplevet at Hostine udvintre, men generelt står Hostinemarkerne på Sjælland og Lolland/Falster flot i år. Har du dårlige erfaringer med Hostine, så prøv den nye sort Pirol og evt. suppler med en linjesort på halvdelen af arealet.

Såsæden for hybriderne er dyrere end linjesorterne. Vælger du en linjesort, så er det vigtigt at du prioriterer tidlig såning (første halvdel af august). Vores erfaringer viser, at radrensning er en god ide i linjesorterne.

I sæsonen 2022/23 var det ikke muligt at så vinterrapsen rettidigt. Det betød at rigtig mange linjesorter ikke blev store nok til at modstå de kraftige angreb rapsjordloppen. Her var hybridernes kraftige vækst udslagsgivende for om rapsmarken blev vellykket.

Husk at du ikke kan anvende egen såsæd for hybridsorterne, da de andet år spalter ud og bliver en blanding af ukendte sorter, hvor vi ikke ved om de har resistens mod sygdomme, skulpeopspringsresistens, og heller ikke kender deres udbyttepotentiale eller vækstkraft i efteråret.

Sparsomme erfaringer med begge hybridsorter til sæson 2024/25

Hostine har vi kendt i to sæsoner (2022/23 og 2023/24). Pirol er en helt ny sort, som vi først skal til at lære at kende i år.

Hybridsorterne har generelt en hurtig vækst i efteråret, hvilket både giver god konkurrence mod ukrudtet og bedre modstandsdygtighed overfor angreb af rapsjordlopper.

Hybridsorterne har skulpeopspringsresistens, hvilket mindsker mængden af spildfrø og muliggør direkte høst.  

Hostine: En sund, hurtigt voksende og etableringsstærk sort. Hostine yder derfor en god konkurrence overfor ukrudt. Den viste i sæsonen 2022/23 en god modstandsdygtighed over for rapsjordloppens angreb.

Både i sæson 2022/23 og 2023/24 har vi oplevet at Hostinemarker er udvintret. I 2023/24 dog kun i Jylland og på Fyn. Det skyldes højst sandsynlig, at den strækker sig hurtigt, og vækstpunktet derfor sidder højt inden vinter, hvis den sås tidligt. Det er dog ikke en anbefaling at så sorten senere, da det så kan give for små planter af hensyn til ukrudtskonkurrence og modstandsdygtighed overfor skadedyrsangreb.

Hostine er en kendt sort i Sverige og giver gode resultater i områderne omkring Ystad, Malmø og Göteborg. Forsøg viser, at den ikke klarer sig så godt på den svenske østkyst (fra Ystad og op til Stokholm). Her er vinteren hårdere end på vestkysten. Det kan indikere, at sorten kan være følsom overfor kolde vintre.

Pirol: En sort, som er ny for os i Danmark, men har været med i værdiafprøvningen i Danmark i 2020 (samme år som Hostine). Tallene fra værdiafprøvningen er ens for Hostine og Pirol. Den skulle være en sund og hurtigt voksende sort med et godt udbyttepotentiale.

Pirol kommer fra Tyskland, regionen Neder Sachsen (regionen lige syd for Schleswig-Holstein). Den er med i de konventionelle Landsforsøg i år.

Velkendte linjesorter til sæson 2024/25

Det er igen i år linjesorterne Anton, Randy og Butterfly, som er tilgængelige for økologerne. Vi har fine erfaringer med alle tre sorter.

Linjesorterne har en langsommere vækst i efteråret. Det er derfor vigtigt at så dem inden d. 20. august.

Ingen af linjesorterne har skulpeopspringsresistens og skal derfor skårlægges.

Butterfly: Butterfly er afprøvet i landsforsøgene tilbage fra 2015 og har en rimelig sundhed. Sorten skal sås tidligt, hvilket betyder inden d. 20. august.

Anton: Anton er afprøvet i de konventionelle Landsforsøg i 2023, og vores erfaringer er gode med denne sort. Den har en rimelig sundhed og en middel efterårsvækst. Skal sås inden d. 20. august.

Randy: Har ikke været afprøvet i DK’s forsøg, men er en velkendt sort i Tyskland (Kilde DLG). Den har en relativ hurtig vækst i efteråret, og en rimelig sundhed.

Sorternes dyrkningsegenskaber

På billedet ses tre vinterrapssorter; Anton (linjesort), Exteel (hybridsort – økologisk udsæd ikke tilgængeligt) og Hostine (hybridsort – økologisk udsæd tilgængeligt). Planterne er alle dyrket på samme lokalitet ved Kalundborg. Sået meget tidligt d. 25. juli 2023. Planterne er taget fra markerne d. 23. maj 2024. Billede: Ninna Boesen.

Ved valg af vinterrapssort, skal du have fokus følgende punkter:

  • Sundhed – sorten skal have de bedst mulige sygdomsresistenser.
  • Hurtig efterårsvækst – af hensyn til konkurrenceevne er det vigtigt, at jorden dækkes hurtigt. Dette er særligt vigtigt hvis vinterrapsen ikke radrensens, eller hvis der ikke er mulighed for tidlig såning.
  • Resistens mod skulpeopspring – for at mindske spildfrø, som kan give problemer i den efterfølgende afgrøde. Også vigtigt for at mindske risiko for udbyttetab, hvis man ønsker at høste rapsen direkte.
  • Tidlig blomstring – for at undgå for store angreb af glimmerbøsser, som skader blomsterknopperne

Tabel: Vinterrapssorter tilgængelig økologisk til sæson 2024/25. Vær obs. på at LG Armada ikke findes i økologisk udsæd. Du skal derfor søge dispensation, hvis du vil bruge denne sort.

Sort (L = linjesort, H = hybrid)ForhandlerFht.udbytteOlieblom-stringstrålgd. V. høstAfprøvningsår – der findes ikke økologiske forsøgskulpeopsprings res.
Anton (L)A, C, D1015.74950,924/4158Konventionelle forsøg 2023nej
Randy (L)Bingen informationer eller forsøgsafprøvning i DKnej
Butterfly (L)C996.25451,327/4140Konventionelle forsøg 2022nej
Hostine (H)B, D, E955.19850,216/4125Lovbestemte værdiafprøvninger 2020 Konventionelle forsøgja
Pirol (H)*C955.18350,912/4122Lovbestemte værdiafprøvninger 2020 Konventionelle forsøgja
LG Armada (H)**A104 5.92551,430/4164Konventionelle forsøg 2023Ja

Forhandler: DA: A, DLG: B, Hornsyld: C, Vestjysk andel: D, DLF: E

*Pirol er med i konventionelle landsforsøg 2024. Økologisk såsæd.

**DA bud på ikke økologisk hybrid. Kun mulig til 2024-25 via dispensation.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn