Årsmøde: Økologien kan risikere at blive ladt i stikken, når nye kornsorter udvikles
29. februar 2024Af Carsten Jensen og Ninna Boesen
Det traditionelle årsmøde hos Økologisk VKST løb af stablen torsdag i sidste uge. Her var årets tema Økologi og nye teknologier.
Oplægsholderne leverede en god og spændende debat, med mange valide synspunkter, hvor de stillede skarpt på store dilemmaer som økologien står over for.
Kirsten Lund Jensen og formand Hans Erik Jørgensen fra Økologisektionen i Landbrug & Fødevare præsenterede Landbrug & Fødevares nye strategi.
Morten Winther Vestenaa, specialkonsulent, Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL) fastslog, at der er nok næringsstoffer til en udvidelse af det økologiske areal – hvis økologerne får adgang til store dele af bioaffaldet fra byerne kombineret med dyrkning af kløvergræs til biogasanlæg. Biogas på kløvergræs findes ikke på Sjælland endnu, men det kan komme.
Det er et paradoks i økologien, at vi anvender konventionel gylle kontra et koncentreret næringsstof, som f.eks. kan stamme fra kvælstofberiget biogasgylle eller fra ”Grøn ammoniak”. Koncentrerede næringsstoffer er ikke tilladt i økologisk produktion og udsigten til at de kan blive er uendelig lille. Udfordringen fremadrettet bliver at minimere udledningen af lattergas, når man bruger efterafgrøder, gylle og andre gødninger, der er tilladt i produktionen.
Og så skal vi huske at jordbiologien fortsat skal fodres i det økologiske system.
Pernille Sarup, Planteforædler hos Nordic Seed, slog fast at CRISPR ikke er det nye supermiddel. CRISPR kan det samme, som de teknikker der er brugt de seneste 100 år, hvor kemikalier eller bestråling er brugt til at fremkalde mutationer.
Nu er det i stedet muligt at gå ind i genstrengen og enten fjerne noget uønsket eller erstatte en gen-sekvens med gen-materiale fra en af forældrene til den nye sort. Det kan i visse tilfælde spare tid.
EU Parlamentet har stemt et forslag igennem til at lovliggøre CRISPR i konventionel forædling. Der er store restriktioner på, hvor meget man må ændre i generne. Teknikken vil derfor ikke komme i nærheden af traditionel GMO.
Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk landsforening fortalte, at især de tysk-talende lande i IFOAM er modstander af at anvende CRISPR-frembragte sorter i økologien.
Både Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening går ind for anvendelse af CRISPR, men hvis IFOAM siger nej, bliver det ikke tilladt ifølge økologiforordningen i EU, og dermed heller ikke i Danmark.
Pernille Sarup mente at alt fremtidig sortsudvikling bliver på basis af CRISPR. Det vil med andre ord betyde, at økologiske avlere i stor udstrækning bliver afskåret fra at anvende nye sorter, der både har højere udbytte og bedre resistens mod bl.a. sygdomme.
Dermed må den økologiske produktion nøjes med allerede eksisterende sorter eller sorter udviklet på gammeldags metoder.
Efter vores opfattelse vil det være en kæmpe katastrofe for udviklingen af den økologiske planteproduktion.
Brugergruppen opløses
Årsmødet er der, hvor vi normalt vælger medlemmer til brugergruppen. Brugergruppen har fungeret som en slags rådgivende gruppe, som konsulentholdet har kunnet vende forskellige emner med.
De seneste år har det være vanskeligt at finde nye personer til brugergruppen og som følge af en ændret organisering af rådgivningen, har det været begrænset med det udbytte, som konsulentgruppen har fået ud af møderne. Det blev derfor besluttet at nedlægge Brugergruppen.
Det blev i stedet foreslået fra salen at enkelte emner kunne tages op på faglige møder, hvor landmænd og konsulenter alligevel er samlet.
