Efterafgrøder: Udnyt eftervirkningen og spar kvælstof
8. november 2024Af økologikonsulent: Ninna Boesen
Det kvælstof, som er sparet på én afgrøde, kan komme en anden til gavn. Læs her; hvordan du bedst udnytter dine efterafgrøder og optimerer brugen af din gødning.
Billedet viser en efterafgrøde bestående af bl.a. olieræddike, honningurt og alexandrinerkløver d. 30. september 2020. C/N-forholdet ligger under 20 og en N-min. prøve viste en eftervirkning på over 100 kg N/ha. Billede: Ninna Boesen.
Artssammensætning og C/N-forhold er din rettesnor
Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N-forhold) i den nedmuldede biomasse er afgørende for mængden af kvælstof, som frigives til den efterfølgende afgrøde.
Jo yngre planterne er, jo lavere er deres C/N-forhold. Er der meget stængel, vil C/N-forholdet typisk være i den høje ende.
Et gennemsnitligt C/N-forhold på under 20 vil typisk frigive kvælstof og et over 20 vil typisk bruge kvælstof fra jorden i begyndelsen.
| Type | Gennemsnitligt C/N-forhold |
| Kløver, vikke og bælgsæd | 15 |
| Græs og korn | 40 |
| Olieræddike og gul sennep | 25 |
| Boghvede og hør | 30 |
| Cikorie og honningurt | 20 |
Efterfølgende afgrøde og deres evne til at udnytte eftervirkningen
Vinterhvede og -rug sås sent (gerne i oktober). Der er derfor stor risiko for tab af kvælstof fra en forudgående grøngødning. Her er det bedre at have en vårsæd, som f.eks. havre imellem grøngødningen og vintersæden.
Bælgsæd samt korn/bælgsæds-blandinger er no go efter kvælstoffikserende efterafgrøder og kløvergræs.
Havre optager kvælstof over en lang periode og er derfor rigtig god til at udnytte eftervirkningen fra efterafgrøder og grøngødning.
Vårhvede er også en god afgrøde til at udnytte eftervirkningen, da en brødhvede kræver en del kvælstof og det kan være en god måde at optimere gødningsplanen på.
Vårbyg skal have adgang til en stor del kvælstof i begyndelsen af sæsonen. Den er derfor ikke lige så god til at udnytte kvælstof fra organiske kilder.
N-min. prøver kan sikre den rette gødningstildeling
Eftervirkningen fra efterafgrøder varierer rigtig meget. Derfor er N-min prøver et godt redskab til at prioritere din gødning bedst muligt.
Et år viste N-min prøven 120 kg N/ha tilgængeligt i februar efter en meget kraftig efterafgrøde bestående af olieræddike, alexandrinerkløver og vikke. De efterfølgende sukkerroer blev derfor kun gødet med 20 kg N/ha i startgødning med et godt resultat.
Et andet år viste N-min. prøven 30 kg N/ha for lidt ift. sukkerroerne kvælstofbehov efter en mislykket efterafgrøde og gødningsmængden blev derfor sat op.
Nedmuldningstidspunkt og jordtype er afgørende
For tidlig nedmuldning kan betyde, at du taber kvælstof til udvaskning. Det er derfor vigtigt at overveje både din jordtype og C/N-forholdet i efterafgrøden.
Nedenstående skema kan hjælpe dig til at tage den rigtige beslutning.
| Efterafgrødetype | Sandjord | Lerjord |
| Udvintrende med C/N-forhold <25 (f.eks. olieræddike, gulsennep samt blandinger med høj andel af bælgplanter) | Brug kun overvintrende arter | Nedmuldning lige inden såning |
| Udvintrende med C/N-forhold >25 (f.eks. vårkorn samt blandinger uden bælgplanter) | Brug kun overvintrende arter | Nedmuldning lige inden såning |
| Overvintrende med C/N-forhold < 25 (f.eks. kløvergræs med høj kløverandel samt blandinger med høj andel af bælgplanter) | Nedmuldning lige inden såning | |
| Overvintrende med C/N-forhold > 25 (f.eks. kløvergræs med lav kløverandel, rent græs, vinterrug samt blandinger uden bælgplanter) | Jordbehandling 3-4 uger inden såning | Tidlig jordbehandling kan gøres allerede i december måned (men vent gerne, hvis det er muligt at opnå et ordentligt såbed ved senere jordbehandling) |
