Fra tvang til mulighed: Nyt tiltag skal vende lovkrav og tab til forretning og gevinst

16. april 2021

Ved at krydse jerseykøerne med en kødkvægsrace vil en gruppe af mælkeproducenter vende det, der før var et tab og en udgift for virksomheden til en gevinst: kalvene skal sælges som kvalitetskød og under et fælles brand.

Fra årsskiftet træder en ny lovgivning i kraft, og så er det ikke længere tilladt at aflive de kalve, der er tilovers i mælkeproduktionen. Det er især en udfordring for mælkeproducenter med jersey-køer.

For mens mælkeproducenter med sortbrogede køer gennem længere tid har solgt kalvene til kødproduktion, har jersey-folkene ikke haft de samme muligheder, da både kvaliteten og mængden af kød på jerseykalvene ikke har været egnet.

Det skal der laves om på, fortæller Bente Poulsen, der er virksomhedsrådgiver hos VKST, og som i samarbejde med VKST’s kvægrådgivere har taget initiativet til at gøre jerseykalven til en god forretning.

Nyt forretningskoncept ser dagens lys

-Konceptet går ud på, at jerseyproducenterne fremover krydser de samme kødkvægsracer ind med jerseykøerne og på den måde får skabt en mere kødfyldt og ensartet kalv. Derefter samler producenterne deres kalve ét sted, hvor der er fuld fokus på at opdrætte med henblik på en god kødproduktion. Et anpartsselskab skal være rammen, og målet er en merindtjening, lyder det fra Bente Poulsen, der fortæller, at konceptet med én fællesstald løser mange udfordringer:

Derfor samler vi kalvene ét sted, hvor der allerede er stalde og miljøgodkendelse – og så gør vi dem samtidig til en god forretning

-Mange har ikke kapacitet i hverken bygninger eller personale til at producere kalvene selv uden, at de skal ud investere. Og samtidig skal man have en ny miljøgodkendelse for at holde kalvene hjemme i egen stald. Derfor samler vi kalvene ét sted, hvor der allerede er stalde og miljøgodkendelse – og så gør vi dem samtidig til en god forretning, siger Bente Poulsen.

Derfor arbejder en gruppe af jersey-producenter på at leje sig ind i en stald på Stevns, hvor de vil samle kalvene. Konceptet er derefter enkelt: sammen laver jersey-folkene et anpartsselskab: man giver et indskud pr. kalv og får en leveringsrettighed pr. kalv. Der er desuden etableret et samarbejde med en kreaturslagter, og til sammen danner det rammen for, at kødet kan afsættes som kvalitetskød.

”Stevnskalven” – branding skal gøre kødet mere attraktivt på markedet

En central del af forretningskonceptet er branding af kalvekødet under navnet ”Stevnskalven”.

-Ved at samle kalvene giver det mulighed for at brande kødet under samme navn og dermed adskille sig fra konkurrenterne. Og det er en vigtig del af forrentningskonceptet og en af nøglerne til merindtjening, siger Bente Poulsen, der før har arbejdet med fødevareproducenter, der har gjort den mere almindelige fødevare mere eksklusiv.

Mælkeproducenterne tror på ideen

Jens Christian Sørensen fra Slagelse er mælkeproducent med jersey-køer og en del af den gruppe, der arbejder på at gøre ”Stevnskalven” til virkelighed. Han tror på, at samarbejdet mellem mælkeproducenterne og et anpartsselskab kan bane vejen for at gøre kalvene til et forretningsområde:

Jeg tror på, at vi som jerseymælkeproducenter står over for en stor udfordring i fremtiden med at afsætte vores tyrekalve til viderefedning

-Jeg tror på, at vi som jerseymælkeproducenter står over for en stor udfordring i fremtiden med at afsætte vores tyrekalve til viderefedning, og derfor var jeg hurtig til at støtte op om projektet. Vi har fundet et meget effektivt produktionsanlæg med en stor kapacitet, og sammen med den gode historie om vores erhverv, så tror jeg på, at projektet Stevnskalven kan blive en økonomisk, bæredygtig forretning, lyder det fra Jens Christian Sørensen.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn