Gode råd til etablering af efterafgrøder
18. juli 2025Af økologirådgiver Ninna Rieper Boesen
En veletableret efterafgrøde giver ukrudtet konkurrence, beskytter og forbedrer jorden og kan give mere end 100 kg kvælstof/ha til næste afgrøde. Læs her vores gode råd til en god etablering samt anbefalinger til blandinger til frivillige efterårssåede efterafgrøder.

Efterafgrøde bestående af olieræddike, aleksandriner kløver og fodervikke fra september 2020 forud for sukkerroer. Der blev målt en eftervirkning på over 100 kg N/ha i februar året efter. Billede: Ninna Boesen.
Artsvalget skal tilpasses såtidspunktet
Tommelfingerreglen er, at udsættelse af såtidspunktet med en dag i august giver en kvælstofoptagelse på 2 kg mindre pr. ha. Derudover svarer en dagsvækst i juli til en uges vækst i august og en hel måned i september. Du skal derfor bestræbe dig på at så dine efterafgrøder i august og så hurtigt efter høst som muligt.
Kan du først så dine efterafgrøder sidst i august eller i september, så skal du tage højde for det i dit artsvalg:
- Skal sås senest 20. august: Olieræddike, gul sennep, ærter, hestebønner, lupin, honningurt, boghvede, kløverarter mm.
- Kan sås til midt i september: korn (havre, vårbyg, vinterrug), vikke.
Husk at de pligtige skal være sået inden den 20. august for at undgå kvotetræk
Etablér dine efterafgrøder, som du ville etablere din vinterraps
Her gælder de samme regler som ved etablering af en hoveafgrøde – et jævnt, fugtigt såbed og jævn såning i den rigtige dybde giver den bedste fremspiring.
Pløjning eller en kraftig harvning med fuld gennemskæring lige efter høst giver det bedste såbed. Samtidig har det den fordel, at du rammer rodukrudtet. Det er derfor en vigtig del af en rodukrudtsstrategi.
Lige efter pløjning/harvning sår du efterafgrøden med såmaskine. Det er vigtigt, at du ikke venter for mange dage efter pløjning, da jorden hurtigt tørrer op lige efter høst. Det samme gælder, hvis du sår efterafgrøder efter kløvergræs. Her er det en fordel at slå kløvergræssen et par gange i løbet af juli inden pløjning. Det sikrer dig mod udtørring og gør det nemmere at nedmulde græsmarken.
Sådybde afhænger af frøstørrelse. Småfrøede arter som kløver skal sås i 1 cm dybde. Mellemstørrelse som olieræddike og vikke i 1-2 cm. Korn i 3 cm og ærter, lupin og hestebønner i 5-6 cm. Skal du så en blanding, må du finde et kompromis.
Hold øje med sneglene
Bliver det en fugtig sensommer, er der stor risiko for at sneglene går i dine efterafgrøder. Især hvis marken grænser op til skov, remiser eller vedvarende eng. Hold derfor øje og kør sneglepiller ud, hvis du observerer snegle i marken.
Efterhøst-behandling af undersåede efterafgrøder
Det er vigtigt, at du slår stubben af efter høst, når du har undersået efterafgrøder. Det giver efterafgrøden lys og luft til at komme sig hurtigt. Solens bane er allerede lav i august, hvilket gør, at stubben skygger mere, end du tror. Samtidig får du slået evt. ukrudt ned, så efterafgrøden kan få fat i stedet.
Anbefalinger til blandinger til efterårssåede frivillige efterafgrøder:
| Blanding | Seneste såtidspunkt | Anvendelse |
|---|---|---|
| 10 kg/ha aleksandrinerkløver 8 kg/ha olieræddike 30 kg/ha fodervikke | Sidst i august | Forud for en kvælstofkrævende afgrøde |
| 70 kg/ha vinterrug 8 kg/ha olieræddike 3 kg/ha honningurt | Sidst i august | Forud for bælgsæd eller, hvor der er meget kvælstof i jorden |
| 70 kg/ha vinterrug 20 kg vintervikke | Midt i september | Sentsået efterafgrøde, hvor der ønskes opbygning af kvælstof til næste afgrøde |
| 130 kg/ha vinterrug | Sidst i september | Sentsået efterafgrøde, hvor formålet er at holde på eksisterende kvælstof i jorden |
