Landmanden er klimahelt

7. januar 2022

Jeg føler mig som en klimahelt, for jeg har længe været CO2-neutral. Mine afgrøder optager CO2, og omdanner det til ilt. Jeg leverer masser af halm til kraftværkerne, som kan derved kan udfase sort energi. En stor del af min gødning kommer fra biogasanlæg, som også fortrænger sort energi. Biogyllen indeholder endda frasorteret madaffald fra husholdningerne. Solceller har nogen af os også. Så landmændene er klimahelte!

Men de akademiske regnedrenge tillægger intet af ovenstående, som en indtægt i landbrugets klimaregnskab. De ser kun på vores udgifter. Derved opstår en akademisk løgnehistorie om, af 1 procent af befolkningen – altså bønderne – står for 20 procent af CO2-udledningen. Jeg kan godt forstå det, hvis folk der ikke har sat sig yderligere ind i sagen tænker ”luk lortet” om landbruget.

At landbruget ikke bliver godskrevet fx planternes CO2 optag skyldes beregningsmetoden ”den territoriale beregningsmodel”, som er vedtaget af 180 lande. Hvert land skal reducere det, der produceres i landet, og det virker logisk nok. Men til gengæld straffes man, når man eksporterer. Og det rammer den dansk landbrugsproduktion, der i høj grad eksporteres.

Jo rigere vi er, jo mere forbrug og jo større udledning. Vi fylder genbrugspladsen med elektronik-skrammel og forbrugsgoder fra Kina, men det er jo kinesernes problem, for det er dem, der har eksporteret det. Eller er det?

Løsningen er, at hvert enkelt individ i Danmark skal have en CO2 kvote, ellers når vi aldrig i mål. For det er løgn, at man kan flyve grønt. Det er løgn, at man kan køre grønt. Det er løgn, at man kan bo og leve grønt. Alt har et aftryk. Også fødevareproduktion.