Lav første udkast til din markplan 2022 allerede nu

29. april 2021

Du er måske ikke færdig med at så dine afgrøder til høst 2021 endnu, og så skriver konsulenten at du skal begynde at lave din markplan for 2022. Det siger vi, fordi der kun er godt tre måneder til at de første marker skal forberedes til såning af raps eller efterafgrøder.

Efterafgrøder sået efter høst skal også sås tidligt og i et godt såbed for at lykkedes og give fuld valuta for pengene. Vi ved, at når en efterafgrøde af f.eks. olierædikke og fodervikke er etableret tidligt (sidst i juli eller start august), kan den potentielt levere over 100 kg N i eftervirkning til næste afgrøde.

Hvilke afgrøder skal du dyrke i 2022?

Det er som udgangspunkt lidt vovet at give et bud på allerede nu, men efter gode input fra grovvareselskaberne, tør jeg godt komme med et bud:

Prioritér specialafgrøder

Få specialafgrøder ind i sædskiftet. Hvad der er muligt på din bedrift, kan du få din økologikonsulent til at hjælpe dig med at afklare, men helt generelt er det ofte disse afgrøder, der er aktuelle:

  • Sukkerroer
  • Konservesærter
  • Frøavl (græs- og kløverfrø, specialfrø, havefrø)
  • Fremavl
  • Quinoa
  • Hamp
  • Kartofler
  • Grønsager
  • Jordbær
  • Linser
  • Kikærter
  • Hvide lupiner
  • Sojabønner

Fælles for de nævnte afgrøder, er at de kræver en afsætningsaftale FØR dyrkning, de har en større dyrkningsrisiko = risiko for økonomisk tab, der er behov for investering i specialudstyr, ny viden og nye kompetencer og måske mulighed for rensning, tørring og opbevaring på bedriften.

Vælg derefter raps, bælgsæd og vårhvede til brød

Raps vil i 2022 fortsat være en afgrøde, der er god efterspørgsel på og dermed også fornuftige priser. Det er en udfordrende afgrøde, som kræver tidlig etablering, perfekt såbed og tilstrækkelig forsyning af gødning. Se gode tips til din rapsdyrkning nederst i artiklen.

Der er fokus på at reducere forbruget af soja til de økologiske husdyr, og det giver et stort behov for hestebønner, ærter og lupiner som proteinkilde og raps som fedtkilde i foderblandingerne til malkekvæg. Der vil især blive behov for et øget areal af lupiner, da lupinerne har en bedre fodringsmæssig værdi. Der er både et højere indhold af protein og af fedt i lupin sammenlignet med hestebønner og ærter. Lupindyrkning er udfordret af lave udbytter, beskidte marker og risiko for et stort spild ved skårlægning. Sortsudvikling skal være med til at sikre en mere stabil dyrkning og større succes.

Møllerne efterspørger brødhvede af høj kvalitet og det betyder: min. 11-12 % protein og god bageevne. Det er en forudsætning at afgrøden er håndteret korrekt efter høst, for at sikre fødevarekvaliteten. Det er vigtigt at der er kapacitet og mulighed for at rense og nedtørre kornet lige efter mejetærskeren og at lagerforholdene er gode ifht. beluftning, sikring mod skadedyr og overvågning af kvaliteten.

Proteinindholdet opnås i marken ved at tildele tilstrækkelig gødning på de rigtige tidspunkter. Det er en stor udfordring med organisk gødning, da næringsstofferne skal omsættes af mikroorganismer før de kan optages af planterne.

Vårhveden skal have en god forfrugt. Det er oplagt at så vårhvede efter en god efterafgrøde, grøngødning eller kløvergræs/lucerne. Den gode forfrugt nedbrydes over vækstsæsonen og vil løbende forsyne vårhveden med næringsstoffer. Nedfæld gylle før pløjning til vårhveden eller placér Øgro ved såning. Hvis forfrugten er kløver, kløvergræs/lucerne eller en vellykket efterafgrøde kan man trække forfrugtseffekten fra gødningstildelingen. Vårhvede skal forsynes med i alt 110-120 kg N. Få udtaget en N-min analyse på marken, for at optimere kvælstoftildelingen.

Hvad så med resten af markplanen?

Der er lidt blandede forventninger til både maltbyg, brødrug og grynhavre.  

Maltbyg er presset prismæssigt, fordi malterierne er dækket ind for en længere periode og afsætningen er lav. Det hænger i høj grad sammen med Corona-situationen i ind- og udland, da nedlukkede samfund betyder færre fadøl. Afhængig af hvordan det udvikler sig, kan der måske komme gang i efterspørgslen og dermed prisen. Dansk maltbyg er efterspurgt på eksportmarkedet og dermed også afhængig af hvad der sker udenfor Danmarks grænser.

Brødrug har været sendt i skammekrogen i et par år, fordi store arealer og god høst betød overforsyning og overgangslagre af rug. Det er ved at være brugt op og der er ved at komme gang i efterspørgslen igen. Det skal dog understreges at rug fortsat må betragtes som en nicheafgrøde, da det stort set kun er i Nordeuropa, der anvendes rug til konsum og foder. Arealet med rug i høst 2020 og 2021 forventes at være i balance med efterspørgslen.

Grynhavre og glutenfri grynhavre høstede vi høje udbytter af god kvalitet i 2020. Det betyder desværre overforsyning og overgangslagre af grynhavre til ind i 2022. Det er derfor usikkert, hvor den lander prismæssigt.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn