Erstatning i BNBO-zoner: Landmænd står over for ulige vilkår

BNBO-loven har udpeget særlige zoner rundt om drikkevandsboringer – de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Her er sprøjtning forbudt for at beskytte grundvandet. Men får lodsejerne den erstatning, de har krav på, når de ikke længere kan dyrke jorden?

I princippet er den politiske aftale enkel: Hvis en landmand bliver forhindret i at dyrke sin jord, skal der tilbydes en fuld erstatning. Men i praksis ser virkeligheden anderledes ud.

– Når vi i VKST ser, hvad der sker lige nu, så er det dybt bekymrende. Nogle forsyningsselskaber tilbyder alt for lave erstatninger – helt ned til halvdelen af det niveau, som Overtaksationskommissionen har fastslået er det rigtige. Og når dommen falder, vælger forsyningsselskaberne alligevel at ignorere resultatet. Det betyder, at landmændene tvinges ud i lange og dyre retssager, fortæller Torben Hansen, formand for VKST.

Du kan kræve din erstatning vurderet ved taksation

Hvis den enkelte lodsejer og forsyningsselskabet ikke har kunne lykkes med en frivillig aftale om sprøjtestop i BNBO-zonerne inden udgang af 2024, så begynder kommunerne nu at udsende påbud. Når påbuddene falder, skal lodsejeren straks have en erstatning.

Og det er her, problemerne begynder. For nogle forsyningsselskaber tilbyder en alt for lav erstatning, og kommunens efterfølgende bud lægger sig tit på samme niveau.

Det er derfor vigtigt, at du som lodsejer ved, at du kan kræve erstatningen vurderet ved taksation, hvor en uvildig kommission vurderer værdien af din jord og fastsætter erstatningen.

Én mand mod de dyre drenge

Flere sager viser, at forsyningsselskabermøder op til forhandlingerne med dyre advokater og rådgivningsfirmaer i ryggen. Det efterlader den enkelte lodsejer i en svær position.

– Forsyningsselskaberne hyrer dyrere advokater, mens landmanden ofte står alene. Det er helt skævt, understreger Torben.

I nogle tilfælde er det endda set, at en kommune – som jo burde være neutral – har benyttet samme rådgivningsfirma som forsyningsselskabet, når erstatningen skulle fastsættes.

– Det er simpelthen forvaltningsmæssigt helt galt. En myndighed skal være neutral, og det er man ikke, hvis man lægger sig op ad den ene parts rådgivere, siger Torben.

Forsyningsselskabet HOFOR presser erstatningerne ned

Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er alle forsyningsselskaber, der skaber problemer. Flere steder har man formået at indgå frivillige aftaler med lodsejerne – endda på et niveau, der ligger fuldstændig i tråd med afgørelserne fra Overtaksationskommissionen.

– Der er forsyningsselskaber, som tager en god dialog med lodsejerne og siger: ‘Skal vi ikke finde en aftale?’ Og så lander man på det niveau, som systemet har fastlagt. Det fungerer rigtig fint, og så kan både landmand og forsyningsselskab komme videre, forklarer Torben.

Men i andre tilfælde vælger forsyningsselskaberne at presse erstatningsniveauet ned og køre sagerne videre. Vi har fx set flere sager med HOFOR, som ligger i vores område.

– De ser stort på afgørelser, der allerede ligger fra Overtaksationen. Man skal huske på, at Folketinget har sagt, at landmændene skal have fuld erstatning. Det er forsyningsselskaberne, der skal betale for det politiske ønske om BNBO – ikke den enkelte lodsejer. Den kamp tager vi sammen med vores medlemmer, slutter Torben.

Hos VKST følger vi sagerne nøje og arbejder aktivt for, at lodsejerne får den erstatning, de har krav på.