Tidsfristen nærmer sig: Få styr på din digitale bogføring nu
8. september 2025Hos VKST fylder den digitale bogføring meget i øjeblikket – og det gør den sikkert også ude hos dig. Tidsfristen nærmer sig nemlig med hastige skridt, for fra den 1. januar 2026 skal de sidste være overgået til digital bogføring.
Hvad skal du være opmærksom på?
Med den nye bogføringslov er der nogle krav, du skal kende til:
- Det er ikke nok bare at være tilmeldt InterCount – systemet skal bruges aktivt.
- Bilag skal indsendes til InterCount regelmæssigt – ikke kun et par gange om året.
- Alle transaktioner skal have et bilag.
Hvad sker der, hvis du ikke følger reglerne?
Erhvervsstyrelsen fører kontrol af, om virksomhederne overholder de nye krav i bogføringsloven. Derfor er der ingen vej uden om.
Overholder du ikke kravene, kan det resultere i bødestraf på op til 1,5 mio. kr., men varierer efter virksomhedens nettoomsætning.
Vælger du helt at fravælge digitalisering af din bogføring på trods af, at du faktisk er underlagt disse krav, vil den mindste bødestørrelse ligge på 100.000 kr.
Læs mere om grundlag for straf og bødestørrelser her
Sådan kommer du godt i gang
At overgå til en digital bogføring kan virke som en stor omvæltning, men i praksis er det ret enkelt, hvis du finder en god rutine fra starten.
Helt lavpraktisk skal du blot huske at videresende dine mails med bilag direkte til InterCount. Her vil det blive gemt, og du overholder dermed lovgivningen.
Det betyder også, at du ikke længere behøver at aflevere dine bilag til din regnskabsassistent. De kan nemlig tilgås, så snart de ligger i InterCount.
Så vores bedste tip: Find en god rutine, hvor du videresender bilagene regelmæssigt til InterCount – gerne med det samme.
Har du brug for ekstra hjælp?
Vores InterCount-team står klar til at hjælpe dig godt på vej:
- Deltag i vores InterCount-kurser, hvor du bliver klædt godt på. De afholdes løbende på vores forskellige lokationer. Du finder kurserne her
- Kig i de tilgængelige vejledninger, som findes både i PDF- og videoformat. Du finder vejledningerne her
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal digitaliseres, eller har du spørgsmål til hele din digitaliseringsproces, kan du kontakte vores InterCount-team på tlf. 5786 5070 eller intercount@vkst.dk.
