Tidsler: Identificer problemarealer og læg en strategi
25. juni 2025Af økologirådgiver Ninna R. Boesen
Har du tidsler i din mark, skal der lægges en strategi for bekæmpelsen, inden tidslerne bliver et stort problem. Tjek dine marker igennem lige inden høst. Det er nu, tidslerne er nemme at se. Læs her, hvordan du bekæmper tidsler.

På billedet ses en havremark med tidsler. Tidslerne er nemme at se, mens de blomstrer. Det er derfor et ideelt tidspunkt til at finde ’problem-arealerne’.
Agertidslen holder op med at sætte nye skud omkring 1. september. Der skal derfor gøres noget tidligt for at ramme tidslerne. Pløjning eller harvning med fuld gennemskæring lige efter høst kan have en god effekt.
Dobbeltpløjning har en god effekt
På marker med begyndende tidselproblemer anbefaler vi en ’dobbeltpløjning’ efterfulgt af en vårafgrøde. En dobbeltpløjning består af en pløjning lige efter høst, etablering af en tæt efterafgrøde og en pløjning umiddelbart før etablering af vårsæd. Vælg gerne en konkurrencestærk vårsæd som havre.
Har du ikke mulighed for at gøre noget lige efter høst pga. af undersået efterafgrøde eller andet, har en veludført forårspløjning før vårsæd også god effekt mod tidslerne.
Kløvergræs i sædskiftet har en forebyggende effekt
Har du generelle problemer med tidsler på hele bedriften, så indfør 10-20 % kløvergæs. Beregninger viser, at den manglende indtægt på kløvergræsmarkerne tjener sig selv ind via ukrudtssanering og nærringsstofopbygning i løbet af et par år.
Afslåning som strategi
Hyppig afslåning over sommeren, hver gang tidslerne har fået 8-10 blade, er meget effektivt. Det udsulter tidslerne, da de aldrig når at lagre næring i rødderne. For at få god effekt af kløvergræs mod tidslerne er det derfor vigtigt at slå marken af 3-4 gange i løbet af vækstsæsonen.
Flere er også begyndt at spekulere i, om afslåning af forårsudlagt efterafgrøde/kløvergræsudlæg hen over efteråret kan have en effekt mod tidslerne. Man siger, at tidslerne stopper med at sætte nye skud omkring 1. september, men om det mildere klima kan have rykket ved dette, er stadig uvist. Det er derfor svært at vurdere effekten. En dobbeltpløjningsstrategi med en kraftig efterårssået efterafgrøde er stadig den sikreste strategi.
Minisommerbrak på meget befængte arealer
Har du én mark, som har et massivt tidselproblem eller en mark med flere forskellige rodukrudtsarter som svinemælk, kvik og følfod, er minisommerbrak et effektivt middel.
Her høstes afgrøden grøn, hvorefter en række harvninger med fuld gennemskæring udføres sommeren over. Afslut med en god pløjning og en kraftig efterafgrøde. På den måde rammer du tidslen og anden rodukrudt, når det er mest sårbart – når den har 8-10 blade. Se billede nedenfor.

Billedet viser, på hvilket stadie agertidslen har opbrugt mest af dets næring i rødderne uden at have opbygget ny næring endnu. Dette punkt hedder kompensationspunktet og er ved 8-10 bladstadiet. Det er her, du får mest ud af at ramme tidslen med harven eller ploven.
