Ukrudt: Bekæmp kvik nu

4. september 2025

Af juniorkonsulent Maia Vial

Der er nu et vindue for bekæmpelse af kvik på marker, hvor der først skal sås til foråret, eller inden sen såning af vintersæd. Det er især vigtigt at have styr på rodukrudtet forud for bælgsæd, da det er en meget konkurrencesvag afgrøde. Her er nogle tips til at optimere din kvikbekæmpelse og øvrig bekæmpelse af rodukrudt.

Indsatser til bekæmpelse af kvik (baseret på faktaark fra DLBR Dansk Økologi)

1. Stop væksten efter høst ved fuld gennemskæring
2. Udsultning ved harvning, hver gang planten har 3-4 blade (sønderdeling af udløbere fremmer udsultning)
3. Udtørring ved at trække udløbere op på jordoverfladen i tørre, varme perioder eller perioder med frost (undgå at sønderdele udløbere, så de lettere trækkes op)
4. Afslut med en god pløjning, der sikrer, at de svækkede rødder begraves dybt
5. Dyrk en konkurrencestærk afgrøde som havre

Kvik er en typisk pionerplante, der effektivt kan kolonisere med sine lange underjordiske udløbere. Kvik kan forekomme på alle jordtyper, men er mest udbredt på sandede jorde. Hvis du har problemer med kvik, er det en god idé at sætte ind nu, da planterne sætter nye udløbere efter høst, og en mild vinter kun vil opformere kvik, som er aktiv ved jordtemperaturer over 3 grader.

Kvik bekæmpes effektivt ved enten udsultning eller udtørring. En effektiv bekæmpelse starter ved at afbryde væksten straks efter høst ved skrælpløjning eller vingeskærsharvning med fuld gennemskæring i 8-15 cm dybde. Det kan være en idé at undersøge, hvor dybt udløberne ligger i marken, for at sikre at udløberne underskæres og efterfølgende blotlægges.

Hvis du ikke har mulighed for at bekæmpe kvik i efteråret, kan du overveje en forårsbekæmpelse eller minisommerbrak.

Udsultning
Kvik kan bekæmpes det meste af året. Afhugning af kvik ved 3-4 blads stadiet er mest effektivt, da energidepotet i rødderne er på sit laveste, og planten derved udsultes. Dette kan gøres ved gentagne harvninger, som også er med til at findele rødderne, hvilket fremmer udsultning af kvik. Det er bedre at komme lidt for tidligt end for sent, så planterne ikke når at sende næring ned til nye udløbere (Figur 1). Udsultning er den foretrukne strategi i fugtige perioder.

Figur 1: Viser underjordiske kvik plante med udløbere samt kurve for energidepotet i rødderne, som er ved sit laveste ved 3-4 bladsstadiet (Faktaark om kvik fra DLBR Dansk Økologi).

Udtørring
Hvis der er udsigt til en tør periode på 14 dage i efteråret eller foråret eller en periode med frost i vintermånederne, kan kvik bekæmpes ved udtørring. Her anbefales det at trække kvikrødderne op ved gentagne harvninger uden at sønderdele udløberne. Udtørring vil være den foretrukne strategi ved udsigt til tørt og varmt eller blæsende vejr. En effektiv tørring opnås ved min. 35 timer med luftfugtighed under 50 % over en periode på 1-2 uger.  

Afgrødens konkurrenceevne er væsentlig
Der er især risiko for opformering af kvik ved dyrkning af bælgsæd og korn. Kvik kan opformeres 2-10 gange i en vårafgrøde afhængig af afgrødens konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt at vælge en konkurrencestærk vårafgrøde som havre, hvis der er kvik i marken. Ved store problemer med kvik eller andet rodukrudt bør bælgsæd helt undgås, indtil der er taget hånd om problemet. Samtidig er det også nu, du kan sætte ind mod kvik og forberede markerne til næste års bælgsæd for at minimere risikoen for yderligere opformering.

Kvik i kombination med agersvinemælk
Ved forekomst af både kvik og agersvinemælk er gentagne harvninger ikke en god løsning, da agersvinemælk opformeres, når rødderne findeles. Samtidig er agersvinemælk i dvale i efteråret, så det har ikke en udsultende effekt.

Kløvergræs i sædskiftet har en begrænset effekt på bekæmpelse af kvik, men er derimod en vigtig langsigtet strategi mod agersvinemælk, tidsler og andet rodukrudt. Ved gentagne slæt bekæmpes agersvinemælk, der er mest følsom ved 5-7 bladstadiet og bliver ramt ved indsats inden blomstring i juni/juli.

Ved stor forekomst af både agersvinemælk og kvik kan minisommerbrak være en effektiv og nødvendig strategi, hvor andre rodukrudtsarter også bekæmpes. Ved minisommerbrak harves der med 5-10 dages mellemrum efter tidlig høst af vårsæd eller en overvintrende efterafgrøde. Efter en minisommerbrak er det en god idé at pløje og så af en kraftig efterafgrøde senest den 10. august.

Følgende skema er udarbejdet af Innovationscenteret for Økologiske Landbrug og giver et overblik over effekten af forskellige strategier mod kvik, agertidsler, agersvinemælk og følfod.

Forebyggelse af kvik og andet rodukrudt
Ud over at bekæmpe rodukrudt er det vigtigt at have fokus på at forebygge problemet gennem sædskiftet. Et sædskifte med konkurrencestærke afgrøder som havre og vinterrug, kløvergræs til slæt eller afgræsning samt et sted, hvor kvik kan bekæmpes i efteråret, vil have en hæmmende effekt.

Ifølge teorien om bioindikatorplanter er forekomsten af en bestemt ukrudtsart eller sammensætning af flere ukrudtsarter et symptom på nogle forhold i jorden, der skaber grundlag for, at netop de arter trives. Kvik trives i kompakt, iltfattig og bar jord og kan ifølge botanikeren og landmanden Gerard Ducerf være et symptom på dårlig jordstruktur. Rødderne løsner jorden og er dermed med til at udbedre den. Derudover indeholder rødderne meget sukker, som fodrer mikrolivet og særligt fremmer svampe. Jordløsning af kompakte lag, kun overfladisk kultivering og grønt plantedække er fokuspunkter, når det drejer sig om forebyggelse af kvik eller efter afsluttet bekæmpelse.