Nye kystvandråd i Roskilde-Isefjord og Rødsand-Bredningen skal sikre lokale løsninger frem for kollektiv straf

23. maj 2025

I starten af maj blev der oprettet 17 nye kystvandråd i Danmark. Med de nye kystvandråd får landbruget nu en stærkere stemme i kampen om kvælstofkravene. VKST har været drivkraften bag to af rådene, og de kan blive afgørende for at sikre mere lokale og faglige tilpassede løsninger.

De nye kystvandråd er etableret som supplement til den grønne trepart. De skal være med til at styrke den lokale indsats mod kvælstofudledning i de områder, hvor landmænd bliver allerhårdest ramt i forhold til mængden af kvælstof, der skal reduceres. Kystvandrådene skal have en rådgivende funktion overfor de lokale treparter og bidrage med ny viden og forslag til konkrete tiltag, der skal understøtte kvælstofindsatsen.

To af de steder, hvor der nu er nedsat kystvandråd, er Roskilde-Isefjord og Rødsand-Bredningen. Begge steder har vi i VKST spillet en afgørende rolle i at få arbejdet sat i gang.

– Vi har været med helt fra start og har arbejdet målrettet for at få oprettet kystvandråd i vores område. Det er lykkedes, og det giver os en kæmpe mulighed for at sikre mere lokale og fagligt funderede løsninger, fortæller Erik Hansen Blegmand, erhvervspolitisk konsulent i VKST.

Lokale løsninger frem for kollektiv straf

De nye kystvandråd består af op til 20 medlemmer fra lokale interesseorganisationer og foreninger – typisk fra landbruget, miljøforeninger og andre lokale aktører. Sammen skal de finde konkrete og lokale løsninger på, hvordan man kan reducere kvælstofudledningen uden at ramme bredt og blindt.

– I stedet for at lægge restriktioner ud over hele linjen, kan vi bruge kystvandrådene til at finde ud af præcis, hvad og hvor udfordringerne er – og handle derefter, forklarer Erik Hansen Blegmand og fortsætter:

– Vi skal målrette kvælstofindsatsen – frem for at alle bliver straffet kollektivt.

Vi skal målrette kvælstofindsatsen – frem for at alle bliver straffet kollektivt.

Han nævner Odense Fjord som eksempel, hvor målinger viste, at en enkelt mark var årsag til langt størstedelen af kvælstofudledningen til et vandløb:

– I stedet for at lægge restriktioner på alle markerne ud til vandløbet, fandt man ud af, hvor problemet var og kunne sætte ind lige dér. Det er præcis den form for lokal målrettethed, vi har brug for, siger han.

Kystvandrådene har mulighed for at bringe flere og andre virkemidler i spil end dem, der i dag indgår i vandplanerne og den grønne trepart. Gennem målinger kan de fx undersøge, om fosfor spiller en rolle, og i så fald udvikle målrettede tiltag, der håndterer netop dét problem.

Skræddersyet model for Isefjorden

Et vigtigt fokuspunkt for kystvandrådet i Roskilde-Isefjord er at få udviklet en specifik model for fjorden i stedet for at bruge en generel model for hele Kattegat, som det sker i dag.

– Det giver ikke mening at bruge en kvælstofmodel for hele Kattegat til at vurdere, hvad der skal ske i Isefjorden. Derfor arbejder vi for at få lavet en lokal version, der tager højde for de faktiske forhold i Isefjorden. Det vil give langt mere præcise resultater og bedre lokale løsninger, fortæller Erik Hansen Blegmand.

I kystvandrådet for Roskilde-Isefjord skal der også ses nærmere på betydningen af fosfor og hvilke tiltag mod fosfor, der vil kunne forbedre vandmiljøet, ligesom der skal undersøges, hvilken rolle spildevand spiller i kvælstofudledningen. Ikke mindst fordi Roskilde Fjord er et af de områder i Danmark, der er hårdest ramt af spildevandsudledninger.

Det er jo ikke rimeligt, at det kun er landbruget, der skal betale prisen, hvis problemet også ligger et andet sted.

– Vi ved, der bliver udledt store mængder spildevand i Roskilde Fjord. Det skal vi turde kigge på. Det er jo ikke rimeligt, at det kun er landbruget, der skal betale prisen, hvis problemet også ligger et andet sted, siger Erik.

Læs også vores artikel ”Spildevand er også en vigtig del af kvælstofindsatsen”

Flere målinger i Rødsand-Bredningen

I Rødsand-Bredningen arbejder vi i VKST for, at der som det første initiativ bliver etableret flere målestationer, da der mangler måledata på vandets indhold af næringsstoffer og salt.

– Vi ved ikke nok om forholdene i området. Hvis vi skal sætte de rigtige indsatser i gang, skal vi først vide, hvad der egentlig sker i vandområdet. Derfor har Kystvandrådet fået midler til at opsætte nye målestationer, så vi kan blive klogere på, hvor kvælstoffet kommer fra, og derudfra vælge de fagligt korrekte løsninger, forklarer Jens Kahr, der også er erhvervspolitisk konsulent i VKST.

VKST vil sikre plads til landbruget

I VKST har vi spillet en nøglerolle i at få kystvandrådene for Roskilde-Isefjord og Rødsand-Bredningen op at stå. Det har vi bl.a. gjort ved at gå i dialog med kommunerne og samle de relevante aktører.

– Vi har ikke selv haft mulighed for at søge om at oprette et kystvandråd – det er kommunerne, der skal stå for det. Så vi har været ude og presse på, taget kontakt til kommunalpolitikerne og har skabt samarbejder med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, fortæller Jens Kahr.

Nu er kystvandrådene i gang. Og det lover godt for landmændene i de områder, hvor rådene er oprettet. Det er nemlig steder, hvor landbruget står over for store krav til reduktionen af kvælstofudledningen, og hvor der er akut behov for nye løsninger.

– Vi kan ikke ændre på de krav, der ligger til kvælstofindsatsen, men vi vil sikre, at der stadigvæk er plads til landbruget. Det kræver kloge, målrettede og fagligt forankrede løsninger. Det er dét, vi kæmper for gennem kystvandrådene, slutter Jens.

Vi kan ikke ændre på de krav, der ligger til kvælstofindsatsen, men vi vil sikre, at der stadigvæk er plads til landbruget. Det kræver kloge, målrettede og fagligt forankrede løsninger.

Kort over de 17 nye kystvandråd i Danmark:

Kilde: Trepartsministeriet