Markkrat – 4% ikke-produktive arealer

For at modtage landbrugsstøtten fra 1. januar 2023 skal både konventionelle og økologiske landbrugere leve op til nye basiskrav hvor 4% af bedriftens omdriftsarealer skal udlægges til ”ikke-produktive arealer”.

Hver opmærksom på at permanent græs ikke tæller som omdriftsareal.

Over de kommende 6 uger vil ØkoViden indeholde små kapitler med korte introduktioner til de forskellige muligheder for at opnå kravet om 4% ikke-produktive arealer som bliver gældende fra 1. januar 2023.

1. Brak og blomsterbrak (uge 37) – se her
2. Markkrat (uge 38)
3. Markbræmmer (uge 39)
4. Småbiotoper (uge 40)
5. GLM landskabselementer, søer og fortidsminder (uge 41)

Kapitel 2: Markkrat

Har du områder, med træer og buske, som ikke er berettiget til grundbetaling? Så kan arealet muligvis registreres som ”markkrat” og indgå i de 4%-uproduktive arealer. Markkrattet skal være helt omsluttet af omdriftsmark og beliggende mindst 5 meter fra markblokkens ydre grænse. Der skal være træer og buske på arealet i 2022 (hvis du ønsker et område skal tilplantes og indgå i de 4%-uproduktive arealer skal arealet kategoriseres som ”småbiotop”. Læs mere om dette i ØkoViden uge 40).

Et Markkrat skal være 100-5.000m2 og minimum 10m bredt, på den korteste led.

• Det skal minimum være dækket af 75% træer og/eller buske.
• Det må gerne afgræsses, hvis afgræsningen ikke medfører, at elementerne bliver ødelagt.
• Ved markkrat er der slåningsforbud 1/5 – 31/7.

Når vi besøger landbrugere, oplever vi at disse markkrat findes i markerne, men de fylder ikke meget. Det vil sige at:

• Mindre bedrifter kan drage fin nytte af denne mulighed; Hvis en bedrift har 10 ha i omdrift skal 0,4 ha registreres som uproduktive arealer. Her kan et markkrat fint fungere, eller kombineres med en af de øvrige GLM-8 valgmuligheder.
• Ved større bedrifter oplever vi, at Markkrat kan give meget tegnearbejde i markplanen og det skal vurderes hvorvidt arbejdet kan betale sig. Hvis en bedrift skal udtage 16 ha, til at opfylde de nye støtte-betingelser, giver det måske mere mening at finde områder af omdriftsmarkerne der leverer lavere udbytte. Det kan for eksempel være skygge-striber, udsatte hjørner, våde eller sandede pletter i marken.

Indlægget er skrevet på baggrund af landbrugsstyrelsens plan for den nye reform. Ønskes yderligere oplysninger så kontakt junior økologikonsulent Katrine H. Bak.