skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
VKST Satser På Ny Type Rådgivning: Erfarne Driftsledere Rykker Ind På Virksomheden

VKST satser på ny type rådgivning: erfarne driftsledere rykker ind på virksomheden

Billedtekst: VKST satser på erfarne driftsledere, der kan være med i stalden og marken og sørge for, at nye rutiner bliver implementeret. Fra venstre er det Bettina Green Kanstrup, Kristoffer Linderoth og Jan Jespersen. I den hvide skjorte er det svinerådgiver Jakob Nielsen, der selv er har arbejdet som driftsleder og farmmanager og i dag er sparringspartner for de tre farmmanagere.

 

For et par uger siden præsenterede VKST som noget nyt farmmanagement for planteavlsbedrifter, og siden har efterspørgslen været stor. Men faktisk er farmmanageren ikke et nyt begreb i VKST, hvor farmmanagement er kendt fra både svine- og mælkeproduktion. Og med god grund, for de tre farmmanagere kombinerer sparring og opfølgning på bedriften – og det skaber resultater.

Du kan bruge VKST’s farmmanagere som en fast sparringspartner til din driftsleder eller farmmanageren kan sikre, at der kommer fokus på de indsatser, som let bliver glemt i dagligdagen, men som er helt nødvendige, hvis der skal skabes resultater.

Det er ikke mindst deres praktiske erfaring med at drive landbrug, der gør de tre farmmanagere til efterspurgte sparringspartnere.

Erfarne farmmanagere skaber resultater gennem handling

Det er tre erfarne ledere, der udgør VKST’s team af farmmanagere:

– Vi hjælper ejer eller driftsleder med at holde fokus, så anbefalingerne fra rådgivningen bliver implementeret. I en travl hverdag med faste vaner og arbejdsrutiner kan det være svært at ændre retning. Men vi ved, hvad der skal til for, at nye tiltag bliver forankret i dagligdagen. Vi er med ude i stalden og sørger for, at fx nye rutiner bliver implementeret. Vi er med i stalden, og vores løbende opfølgning er det, der skal til for, at forandringerne slår igennem og resultaterne kan ses, siger Bettina Green Kanstrup, der er farmmanager indenfor svineproduktion og hun fortsætter:

-Vi bruger al den viden, data og de anbefalinger, der allerede er for ejendommen og sætter dem i spil, så det bliver til konkret handling.

– Når man kommer udefra og kender det praktiske omkring at drive en virksomhed, så kan man hurtigere sætte fokus på de indsatsområder, der rykker noget, supplerer Jan Jespersen, der både har erfaring som selvstændig mælkeproducent og driftsleder.

Sammen med Kristoffer Linderoth udgør de teamet af farmmanagere i VKST. Mens Betina Green Kanstrup og Jan Jespersen har fokus på husdyrproduktion, er det planteavlen, der er Kristoffer Linderoths speciale. Du kan læse mere om Kristoffer Linderoth her.

Fremtidens rådgivning kombinerer rådgivning og farmmanagement 

Chefkonsulent Marlene Sparre Ibsen, der blandt andet er leder af VKST’s svine- og kvægrådgivning, var den første, der så potentialet i farmmanagement. Hun ser farmmanagement som et vigtigt supplement til den eksisterende rådgivning:

-Det er helt afgørende, at vi som rådgivning også kan tilbyde vores kunder en sparringspartner, der kan være med til at implementere tiltag i stalden og i marken, og som sammen med ejer eller driftsleder kan sørge for, at anbefalingerne fra rådgivningen bliver gennemført og de nødvendige forandringer sker. For det er dér vi ser resultaterne på bundlinjen, siger Marlene Sparre Ibsen, der ansatte den første driftsleder inden for svinerådgivningen for mere end 10 år siden.

Kontakt farmmanagerne Bettina, Jan eller Kristoffer for en uforpligtigende snak 

Går du med overvejelser om at få en erfaren leder som en fast sparringspartner, der samtidig kan implementere anbefalingerne fra rådgivningen? Eller har du behov for en overgangsperson, der er med til at sikre en god og stabil drift i overgangen mellem to driftsledere? Så kontakt Bettina Green Kanstrup (svineproduktion), Jan Jespersen (mælkeproduktion) eller Kristoffer Linderoth (planteavl) til en uforpligtigende snak om, hvordan de kan hjælpe dig.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV